Danmark

Frøslevlejren

Et tankevækkende besøg i Frøslevlejren

Frøslevlejren i Sønderjylland er et spændende, oplysende og historisk sted at besøge, hvis man gerne vil tættere på en vigtig del af Danmarks historie under og efter besættelsen.

Frøslevlejrens historie

I 1944 lykkedes det de danske myndigheder at indgå en aftale med Tyskland om etableringen af Frøslevlejren ved den dansk-tyske grænse. Formålet var at undgå, at danske statsborgere blev deporteret til tyske kz-lejre. I perioden fra august 1944 til maj 1945 var omkring 12.000 danske statsborgere indespærret i lejren. Omkring 1.600 blev sendt videre til tyske kz-lejre, og cirka 230 af dem mistede livet.

De røde barakker var bygget til at huse 100 fanger, men på grund af overbelægning boede der ofte omkring 164 fanger i hver barak. Forholdene i lejren var dog væsentligt bedre end i de tyske kz-lejre. Det danske fængselsvæsen stod for driften, og der var et tæt samarbejde med Røde Kors.

Det er et spændende, oplysende og historisk besøg, hvor man kommer helt tæt på.

Fårhuslejren

I maj 1945 skiftede Frøslevlejren navn til Fårhuslejren. Først fungerede den som interneringslejr i forbindelse med retsopgøret efter besættelsen. Siden blev den brugt som straffelejr for personer, der var dømt for at have hjulpet eller samarbejdet med den tyske besættelsesmagt. Fårhuslejren blev lukket i 1949.

Mindesmærkerne i Frøslevlejren

Rundt omkring på området er der flere steder, der gør stort indtryk. I Frøslevlejren er der blandt andet rejst en mindesten for Preben Andersen, som var den eneste fange, der blev slået ihjel i lejren. Eftersigende blev han skudt af en nervøs tysk soldat, da han stod for tæt på hegnet. Ved siden af kontroltårnet står også en mindesten for de 230 fanger, der blev sendt videre og mistede livet i de tyske kz-lejre.

I området ved Frøslevlejren finder man også Gendarmmuren, der er rejst til minde om det danske grænsepoliti, som blev fanget og sendt til tyske kz-lejre. Det er med til at gøre besøget endnu mere tankevækkende.

Billeder fra Frøslevlejren
Billede af indgangen til Frøslevlejren.
Indgangen til Frøslevlejren
Her begynder et besøg, der hurtigt gør stort indtryk
Billede af hegnet ved Frøslevlejren.
Hegnet omkring lejren
Hegnet står som en tydelig påmindelse om friheden, der blev taget fra fangerne
Billede af håndvaskene i Frøslevlejren.
Håndvaske i barakken
Barakkerne var bygget til 100 fanger, men ofte boede der omkring 164 i hver
Billede af Gendarmmuren ved Frøslevlejren.
Gendarmmuren
Muren er rejst til minde om det danske grænsepoliti
Billede af mindestenen ved Frøslevlejren.
Mindesten for Preben Andersen
Mindestenen er rejst for den eneste fange, der blev slået ihjel i lejren
Billede af julekort fra en fange i Frøslevlejren.
Et julekort fra lejren
Et lille, personligt spor fra livet og savnet under opholdet i Frøslevlejren

Praktisk info

Det kan klart anbefales at lægge vejen forbi Frøslevlejren, hvis man er på de kanter. Det er et historisk sted, hvor man kommer helt tæt på en vigtig og mørk del af Danmarks historie.

Vil man besøge Frøslevlejren, kan billetter købes her. Der er også mulighed for rundvisninger mod en mindre merpris.

Hvad koster et besøg i Frøslevlejren?

Post Pris
Entré [MANGLER: pris - se billetter]
Rundvisning [MANGLER: pris - mindre merpris ifølge stedet]

Tre hurtige spørgsmål om Frøslevlejren

Hvad var Frøslevlejren?

Frøslevlejren blev etableret i 1944 efter en aftale mellem de danske myndigheder og Tyskland. Formålet var at undgå, at danske statsborgere blev deporteret til tyske kz-lejre. Omkring 12.000 danskere var indespærret i lejren mellem august 1944 og maj 1945.

Hvad skete der med Frøslevlejren efter krigen?

I maj 1945 skiftede lejren navn til Fårhuslejren og blev brugt som interneringslejr i forbindelse med retsopgøret, senere som straffelejr for personer dømt for samarbejde med besættelsesmagten. Lejren blev lukket i 1949.

Hvad kan man se i Frøslevlejren i dag?

Man kan blandt andet se de røde barakker, mindestenen for Preben Andersen, kontroltårnet og Gendarmmuren, som er rejst til minde om det danske grænsepoliti.