Rejseguide til Tallinn
Danskerbyen med den velbevarede bykerne fra middelalderen er en hyggelig by med det meste i gåafstand. Den byder på en afslappet stemning, hvor man nyder dagen og går op i historien.
Tallinn har med sine omkring 450.000 indbyggere været Estlands hovedstad siden 1991, hvor Estland løsrev sig fra Sovjetunionen og igen blev et selvstændigt land. Byens historie går dog flere hundrede år tilbage og forbindes bl.a. med kong Valdemar Sejr, der erobrede området i 1219. Sagnet fortæller, at Dannebrog faldt ned fra himlen den 15. juni 1219. Kong Valdemar Sejr og den danske lejr blev angrebet af esterne, da flaget faldt ned fra himlen midt i slaget. Ifølge sagnet var der en stemme, der sagde, at når flaget blev løftet op i vejret, ville de vinde. På den måde fik Danmark sit flag, og sagnet er grunden til at vi i Danmark har national flagdag den 15. juni på Valdemarsdag. I kongens have i Tallinn er det markeret, hvor sagnet fortæller, at Dannebrog faldt ned fra Himlen i 1219. Dannebrog ses overalt i Tallinn, og navnet Tallinn menes at betyde “dansk by”. På nogle af restauranterne i byen, kan man sågar bestille en “dansk ret”, som vi dog ikke helt kunne genkende fra det danske køkken.
Efter den danske erobring af byen i 1219, blev Tallinn en del af Hanseforbundet i 1285. Her blev den en vigtig del af handlen mellem Nordeuropa og Rusland. I den periode udviklede byen en stærk økonomisk rolle i området. Byen har dog efterfølgende været kontrolleret af både Sverige og Tyskland, samt været en del af det Russiske Kejserrige i 1700-tallet. I 1918, efter 1. Verdenskrig, erklærede Estland sig for uafhængig, og Tallinn blev hovedstad i det nyoprettede land, Estland. Landets uafhængighed varede dog ikke længe, da det blev besat under 2. Verdenskrig, først af Sovjetunionen, så af Nazityskland og slutligt af Sovjetunionen igen. Den sovjetiske besættelse varede indtil 1991, hvor Estland igen blev et selvstændigt land.
Mange ønsker ikke at komme tilbage til en tid, hvor man ikke er herre i eget land...
I dag er Tallinn en fredelig og rolig by, hvor man ikke har glemt historien eller krigen i Ukraine. Når man går rundt i byen kan man mange steder se det ukrainske flag, og der er butikker, der sælger varer, hvor pengene går til støtte til Ukraine. Foran den russiske ambassade var der demonstrationer, og der var hængt blodige bleer, dukker og andet, der udtrykte deres utilfredshed med krigen i Ukraine. Mange ønsker ikke at komme tilbage til en tid, hvor man ikke er herre i eget land og frygter, at Rusland går ind i de baltiske lande næste gang. Det var dog ikke noget der blev snakket om på de barer og cafeer vi besøgte. Ifølge de lokale vi snakkede med, skyldes det at historien omkring den sovjetiske besættelse er frisk i erindring, samt at indbyggerne i Tallinn udover etniske estere, består af en stor gruppe af etniske russere.
Går man ind for fred mellem mennesker, så kan man roligt sætte sig ind på en af de mange restauranter og cafeer, og det kan man passende gøre i den smukke gamle middelalderbydel, der har været på UNESCO’s Verdensarvsliste siden 1997. I Kalamajakvaterets charmerende og kreative område Telliskivi, eller i det stilrene og hippe Rotermann kvarteret. Der er med andre ord noget for enhver smag i Tallinn.
Skal turen rundt i Baltikum fortsætte, kan du også læse vores guides til Riga og Vilnius samt finde mere om Estland, Letland og Litauen.
Tre gratis oplevelser i Tallinn vi anbefaler
OL-byen
I 1980 da der blev afviklet OL i Moskva, var Tallinn værtsby for sejlsport. På daværende tidspunkt var Tallinn en del af Sovjetunionen, og med sin placering ved Østersøen, var Tallinn et oplagt sted at placere sejlsportskonkurrencerne. Bydelen Pirita og et sejlsportscenter blev etableret til begivenheden. I dag kan man stadig se OL-byen, og stedet hvor den olympiske flamme brændte under legene. Vi tog en tur i området, der ligesom meget andet fra sovjettiden står i forfald, men der er ingen tvivl om, at det engang har været et storslået område, som skulle vise verden, hvor godt Sovjetunionen fungerede. Forinden havde vi hørt fra en lokal, hvordan han oplevede tiden omkring OL. Han fortalte blandt andet, at det var i forbindelse med OL, at han som 12-årig for første gang smagte tyggegummi og Pepsi Cola. Ting der forinden OL var forbudte, men i forbindelse med afholdelse blev en del af goderne i samfundet. Han husker dog også, at de fleste vestlige produkter blev fjernet og gjort forbudt igen, da OL var slut. Selvom OL-byen står i forfald, emmer den af historisk vingesus, der gør den interessant at besøge.
Maarjamäe War Cemetery - Memorial to the victims of communism
Maarjamäe krigskirkegård i Tallinn er oprindelig fra 1945, hvor den blev etableret som minde og til ære for de sovjetiske soldater, der mistede livet under 2. Verdenskrig i kampen for at befri Estland fra Nazityskland. Det sovjetiske monument er markant og kan ses på lang afstand. Som så meget andet byggeri fra sovjettiden er monumentet storslået og opført i beton. Det har dog set bedre tider, da det efter Estlands uafhængighed i 1991, blev et symbol på Sovjetunionens dominans og besættelse. Det bliver ligesom så meget andet fra sovjettiden ikke vedligeholdt og får lov at forfalde.
Side om side med det sovjetiske monument finder man mindesmærket der ærer ofrene der mistede livet under det kommunistiske styre, som Sovjetunionen var. Mindesmærket består blandt andet af en lang sort væg, hvor der er indgraveret mere end 22.000 navne. Navnene på de estere, der enten blev deporteret, henrettet eller på anden måde mistede livet som følge af handlinger fra det sovjetiske regime. Den del blev indviet i 2018, på årsdagen for Molotov-Ribbentrop-pagten. Den pagt, der i 1939 delte Østeuropa mellem Sovjetunionen og Nazityskland. De to monumenter står i skærende kontrast til hinanden. Hvor den del fra Sovjettiden står og forfalder, med spor af graffiti og rester af maling, så fremstår det nyeste mindesmærke i minimalistisk design, er nyt og velholdt. Det er et vigtigt sted, hvor man kan mindes en tid og en historie, som på mange måder har været brutal.
Det er et stort sangstadion med plads til 30.000 sangere på scenen...
Tallinn Song Festival Grounds
I Tallinn har deres sangtradition stor betydning for dem. Den er en del af deres kultur, identitet og fællesskab. Esterne har gennem tiden blandt andet brugt sang til protester, historier og vidensdeling. Hvert 5. år afholdes sangfestivalen Laulupidu. Laulupidu blev afholdt første gang i Tartu i 1869, hvor der deltog 800 sangere fordelt på 51 kor. I 1928 flyttede sangfestivalen til Tallinn, hvor den siden har været afholdt. På sangfestivalen synges der patriotiske sange, estiske folkedigte og moderne sange. Laulupidu er en UNESCO-anerkendt kulturarv.
Sangfestivalen er siden 1959 blevet afviklet på Tallinn Song Festival Grounds, som vi besøgte på vores tur. Det er et stort sangstadion med plads til 30.000 sangere på scenen samt en plads foran, der kan rumme 100.000 tilskuere. Under den sovjetiske besættelse var det samlingspunkt for etniske estere, der sang patriotiske sange. På pladsen kan man se billeder og høre lyd fra den Syngende Revolution, der med sang gjorde modstand i de baltiske lande i 1987-1991.
På pladsen ses der også en stor statue af arkitekten bag sangstadionet samt billeder af forskellige koncerter, der har været afholdt på stedet. Bagerst på pladsen er der rejst store sten, hvor det fremgår, hvor mange sangere og kor der har deltaget i sangfestivalen de forskellige år.
Til sangstadionet er der et besøgscenter, som fortæller om den estiske sangtradition, sangfestival og sangstadion. Besøgscentret har ikke faste åbningstider, og man skal derfor kontakte dem for at aftale besøg. Man kan ikke bare møde op, så det kræver lidt planlægning.
Vi besøgte sangstadionet og gik hele vejen op til toppen på scenen, som bestod af 42 afsatser. Det er vildt at forestille sig, at der er plads til 30.000 sangere på en enkelt scene. Vi mødte en englænder på vores tur, der med både stolthed og ydmyghed fortalte, at han til næste år skal deltage i sangfestivalen som sanger i et kor, sammen med sin estiske kæreste.
Tre betalte oplevelser i Tallinn vi anbefaler
Viru Hotel
I 1972 åbnede dørene på Viru Hotel for første gang. Hotellet blev bygget af det sovjetiske regime og skulle fungere som overnatningssted for internationale turister, der besøgte Tallinn.
Hotellet er bygget i typisk sovjetisk stil, og minder mest om en kæmpe betonklods. Hotellet er på 23 etager, og indeholdt i sin storhedstid både flere barer, restauranter og underholdning områder, med det formål at turisterne skulle blive på hotellet.
Hotellet indeholdt også en hemmelig KGB-etage, hvorfra man overvågede de internationale turister, diplomater og journalister. Der var mikrofoner på værelserne, og telefonerne blev aflyttet. Det var ikke alle værelser, der var i brug for gæsterne, da nogle af værelserne også fungerede som overvågningsrum. Hvis turisterne forlod hotellet, blev de også overvåget af KGB-spioner.
23. etage, den hemmelige KGB-etage står i dag, som den blev forladt ved Sovjetunionens fald i 1991. Det fungerer nu som KGB-museum. Det er et lille museum, men guiden har så mange historier at fortælle om den tid, at det i sin helhed er en god og oplysende oplevelse, som er alle pengene værd.
Hotellet fungerer fortsat som hotel, og for at få adgang til KGB-museet på 23. etage, skal man købe billet til en guidet tur. Turen varer ca. en time, og udbydes dagligt på flere forskellige sprog. Der er begrænset antal billetter på hver tur, og man skal derfor reservere sin billet i god tid.
Vi gav 14 euro for en voksenbillet.
Tallinns tårne og bymur
Et besøg i den gamle bydel i Tallinn byder på middelalderlig stemning, og de mange tårne og den gamle bymur bidrager hertil. Faktisk er Tallinns gamle forsvarsværk med bymur og tårne medvirkende årsag til, at Tallinns gamle bydel er med på UNESCOs liste over kulturarv. Arbejdet med at etablere forsvarsværket med bymuren og de mange tårne, begyndte i 1200 tallet. Oprindeligt bestod den af 46 tårne og 2,4 kilometer bymur. I dag er der ca. 20 tårne tilbage og 1,85 kilometer bymur. Muren er op til 16 meter høj og 3 meter bred.
Der er flere steder i byen mulighed for at få adgang til tårne og bymur. Vi valgte at besøge Hellemann Tårnet, som er bygget i 1300-tallet, og er 10 meter højt. Derfra havde vi en fantastisk udsigt over byens tage. Fra Hellemann Tårnet kunne vi gå på den gamle bymur over til Munketårnet, som er bygget i samme tidsperiode. Bymuren og tårnene er restaureret og fremstår velbevaret, autentiske og giver byen en hel særlig middelalderstemning. Vi kan helt klart anbefale at man besøger stedet, som er en klassisk turistattraktion i Tallinn.
Vi betalte 4 euro for en voksen billet.
Museum of occupations and freedom
Museum of Occupations and Freedom er et moderne museum, der giver indblik i Estlands historie fra 1918 - 1991. Særligt giver det indblik i esternes hverdag under besættelserne af både Nazi-Tyskland og Sovjetunionen. Museet fortæller historien om Estlands vej til uafhængighed, herunder den Syngende Revolution. Museet er moderne og interaktivt. Vi blev udstyret med en lydafspiller og høretelefoner, som førte os gennem udstillingerne. Der var lagt meget vægt på det visuelle via dokumentarfilm, lydoptagelser, og forskellige interaktive effekter. Noget af det første vi blev præsenteret for, var for eksempel en kuffert, som vi kun har kort tid til at pakke, før vi skulle flygte. Der var mange personlige beretninger formidlet på museet, som skabte meget refleksion. En meget bevægende og vedkommende oplevelse, som vi anbefale på en tur til Tallinn. En voksen billet koster 14 euro.
Mad og drikke i Tallinn
På vores tur til Tallinn besøgte vi så mange gode barer, cafeer og restauranter, at det kræver en artikel for sig selv. Vi vil dog her fremhæve den restaurant vi spiste på den sidste aften i Tallinn. Vi havde besluttet os for, at vi skulle finde noget lokalt og nationalt mad. Vi havde snakket med en lokal, som havde foreslået flere forskellige restauranter. Vi besluttede os for at besøge Restaurant Munga Kelder som ligger i en kælder ved Skt. Katarinas passage. En lille smal gyde fra middelalderen, med buer henover, fra husmur til husmur. Restauranten har både estiske og andre europæiske retter på menukortet. Vi valgte at gå efter dem, der var fremhævet som estiske.
Mens vi ventede på vores forret, fik vi serveret friskbagt lunt rugbrød med smør til. Det var virkelig lækkert. Det blev serveret i brødkurv med rug/solsikkekerner i bunden.
Vores forret bestod af estisk ost, som var paneret og friturestegt og serveret med hvidløgssovs. Vi var bekymret for, at det blev for meget ost, når der ikke var brød til. Men det smagte godt, var velbalanceret og i en tilpas mængde.
Til hovedret bestilte vi en traditionel estisk svinekotelet serveret med sauerkraut. Hertil fik vi kartofler, som vi delte. Da vi fik vores anrettede tallerken, virkede det som en atypisk sammensætning med grillede tomater, små tranebær og sauerkraut. Det smagte herligt, og koteletten nærmest smeltede i munden.
Til maden bestilte vi et glas vin, en øl og en cola. Vi kom af med 440 kroner for det hele. Det synes vi er en okay pris for to personer på et restaurantbesøg i den gamle bydel. Det var på alle måder en god oplevelse.
Transport i Tallinn
I den gamle bydel i Tallinn ligger alt inden for gåafstand, og der er derfor ikke behov for transport. Lige uden for bymurerne er der god mulighed for både at benytte busser, sporvogne og toge. Vi betalte to euro for en voksenbillet, da vi tog bussen til og fra lufthavnen.
Derudover benyttede vi Bolt. Bolt er en form for taxitjeneste, hvor man bestiller, vælger og betaler sin tur via en app. Det virker upåklageligt, og mindsker risikoen for at blive snydt med længere ture eller flere penge end aftalt. Vi gav ni euro for en tur på cirka 25 minutter.
Hvad kostede Tallinn os?
| Post | Pris |
|---|---|
| KGB-museet på Viru Hotel | 14 euro pr. person |
| Hellemann Tårnet og bymuren | 4 euro pr. person |
| Museum of Occupations and Freedom | 14 euro pr. person |
| Middag på Restaurant Munga Kelder (2 pers.) | 440 kr. |
| Bus til/fra lufthavnen | 2 euro pr. person |
| Bolt-tur (ca. 25 min.) | 9 euro |
Fem hurtige spørgsmål om Tallinn
Hvorfor kaldes Tallinn "danskerbyen"?
Ifølge sagnet faldt Dannebrog ned fra himlen under et slag mellem den danske hær og esterne i 1219. Navnet Tallinn menes at betyde "dansk by", og flaget ses stadig overalt i byen den dag i dag.
Hvad koster det at besøge Tallinn?
Vi gav 14 euro for KGB-museet på Viru Hotel, 4 euro for adgang til Hellemann Tårnet og bymuren, 14 euro for Museum of Occupations and Freedom og 440 kroner for middag for to på Restaurant Munga Kelder.
Hvad var KGB-etagen på Viru Hotel?
Den 23. etage på Viru Hotel var en hemmelig KGB-afdeling, hvorfra internationale turister, diplomater og journalister blev overvåget under den sovjetiske besættelse. I dag kan man besøge etagen som museum.
Hvor mange dage skal man bruge i Tallinn?
Den gamle bydel ligger inden for gåafstand og kan nås på en dag, men med oplevelser som OL-byen, sangstadionet og flere museer kan man sagtens fylde to til tre dage.
Hvordan kommer man til og fra Tallinn lufthavn?
Vi tog bussen til og fra lufthavnen og gav 2 euro pr. person for en voksenbillet. Derudover brugte vi Bolt, hvor vi gav 9 euro for en tur på cirka 25 minutter.